Bliv en del af teamet

Vil du rådgive ledelsen i ambitiøse virksomheder om strategi og implementering af digitalisering baseret på forretningssystemer? Og motiveres du af et stærkt fællesskab med udvikling, høj faglighed og menneskelighed i fokus?

Vi leder efter konsulenter, der deler vores professionelle ambitioner og værdier, som kan se sig selv indgå i vores team og bidrage til udviklingen af kulturen og virksomheden.

HNCO A/S er markedsledende i Danmark inden for strategi, rådgivning, forandringsledelse og projektledelse vedrørende forretningssystemer som ERP, HR, CRM, SCM, WMS, Løn, med flere.

HNCO A/S arbejder helt uafhængigt af teknologier, systemleverandører og konsulentvirksomheder med leverandørinteresser, og vi er dedikeret til at levere høj kvalitet til vores kunder.

Sideløbende med rådgivning udarbejder og udgiver HNCO A/S i samarbejde med søsterselskabet INSIGHT A/S løbende analyser, artikler og rapporter om markedet for forretningssystemer.

HNCO A/S bliver desuden ofte anvendt som foredragsholder til ledergrupper, messer og konferencer.

Opgaverne hos kunderne løses ofte på egen hånd eller i små teams. Omfanget af opgaverne kan variere fra kort og begrænset rådgivning til omfattende og lange projekter, der kan vare mere end et år.

Vi lægger stor vægt på, at vores metoder er fleksible, og de er tilpasset den enkelte kunde. Det er derfor vigtigt, at vores konsulenter er i stand til at tilpasse metodikken til det konkrete projekt.

Fælles for konsulenterne hos HNCO A/S er, at alle har stor praktisk erfaring med rådgivning vedrørende anskaffelse og implementering af forretningssystemer samt projektledelse ved implementering af disse systemer. Vidensniveauet er højt, og vi lægger stor vægt på konstant at udvikle og dele viden med kolleger og kunder.

Vi ønsker et stærkt fællesskab, hvor vi sammen skaber en særlig følelse af at høre til, og en kultur, hvor vi tager ansvar, viser respekt, hjælper hinanden, og hvor alle stræber efter næste niveau.

Vi er ambitiøse, grundige og helhedsorienterede, og vi kræver kvalitetsarbejde fra hinanden – og vi tilstræber også, at vi hver især får plads til at udfolde vores unikke talent.