Skal man blot optimere sin løsning?

Det kan være en god ide, at gennemføre undersøgelser af om ens ERP-system bliver anvendt og vedligeholdt hensigtsmæssigt. Enten ud fra en markedsbetragtning (hvad gør de andre?) og/eller ud fra et mere internt udgangspunkt, hvor man forsøger at få svar på, om man med fordel kunne anlægge sine processer eller brug af systemet anderledes, for derved at hæve produktiviteten og/eller effektiviteten omkring ERP-løsningen.

Det vil også være relevant at se på driftsøkonomien i ens løsning og måske er der en del af løsningen som man ikke anvender mere som der fortsat betales for. Dette er aktuelt i virksomheder, hvor der hen over årene er indkøbt mindre BoB løsninger som har overtaget fra den store ERP-løsning. Så der kan være muligheder for at reducere antallet af brugere som der måske betales for.

Resultatet af sådanne overvejelser kan f.eks. bringe information og viden der kan bruges som beslutningsstøtte i relation til, om man f.eks. skal in-/outsource anderledes, om man skal tage nye moduler/systemer i brug, eller om man skal omlægge udvalgte forretningsprocesser. Det kan også føre til beslutninger om alt lige fra ikke at gøre noget, nye implementeringsprojekter herunder re-implementere eller måske at udskifte/udfase systemet.