Valg af prismodel

Der er forskellige prismodeller som man kan anvende i et ERP-projekt.

Fast pris indebærer, at prisen er fast og indholdet af konsulentassistance aftales up front. Betaling forfalder i.h.t. projektets fremdrift efter aftalt betalingsplan. Scope, tid og pris er fast og leverandøren har det overordnede projektledelses- og resultatansvar.

Fordelene ved denne aftaleform er: sikker pris, betaling og fremdrift i projektet følges ad, leverandøren bærer alle ricisi og leverandøren tvinges til at være meget resultatfokuseret.

Ulemperne ved denne aftaleform er: højeste pris på grund af den indbyggede risikopræmie, ofte diskussion om aftalens scope, leverandøren vil udvise stram scopestyring, gensidigt forpligtende aftale – ofte uopsigelig.

Aftaleformen er velegnet hvis: leverancen er meget velbeskrevet, budgetsikkerhed er vigtig, ingen eller begrænset intern viden om de relevante systemer, begrænset intern erfaring med denne type projekter.

Time & Material (T&M) indebærer, at konsulentassistance afregnes efter medgået tid. Der aftales en fast timepris. Scope og tid kan være fastlagt eller variabelt, mens prisen variabel. Leverandøren eller kunden har det overordnede projektledelsesansvar, mens resultatansvaret kundens alene.

Fordelene ved denne aftaleform er at prisen potentielt er lav, men potentielt også kan være meget høj, at der er stor fleksibilitet til ændring af leverancens indhold, samt at aftalen ofte kan opsiges med kort varsel.

Ulemperne ved denne aftaleform er at den kræver en stram styring af leverandøren for at undgå at tidsplaner og omkostninger skrider samt at risikoen for omkostninger, tid og/eller leverancens indhold bæres af kunden alene.

Aftaleformen er velegnet, hvis leverancens indhold er ikke veldefineret eller indeholder mange elementer udenfor leverandørens kontrol, der er stor intern viden om de relevante systemer , der haves en stærk intern projektledelseskompetence, samt fordi leverandøren kan let udskiftes hvis der er performance problemer.

Målpris/ delt risiko/bonus indebærer, at budget, pris og indhold af konsulentassistance aftales up front, samt at der betales en bonus til leverandøren, hvis der leveres under budget, samt at timeprisen reduceres, hvis der leveres over budget. Scope og tid er fastlagt, mens prisen kan variere. Leverandøren har det overordnede projektledelsesansvar, mens resultatansvaret deles mellem kunden og leverandøren.

Fordelene ved denne aftaleform er, at der er mulighed for en lavere pris end ved en fast pris aftale, samt at leverandør motiveres til at være meget resultatfokuseret.

Ulemperne ved denne aftaleform er, at den fordrer en stram scopestyring, at der er risiko for prisen skrider, samt at der er tale om en gensidigt forpligtende aftale – ofte uopsigelig.

Aftaleformen er velegnet, hvis leverancen er relativt velbeskrevet, at der ingen eller begrænset intern viden er om de relevante systemer internt, samt hvis organisationen kun har begrænset erfaring med denne type projekter.

Time Hire indebærer, at konsulenter hyres for en aftalt periode til en fast aftalt pris f.eks. pr. måned. Kunden leder og fordeler arbejdet og har således også det fulde resultatansvar.

Fordelene ved denne aftaleform er, at man kan opnå den laveste pris/ time fordi leverandøren ikke har nogle risici og har stor sikkerhed for udnyttelsen af konsulenternes tid, samt maksimal fleksibilitet til ændring af leverancens indhold undervejs.

Ulempen ved denne aftaleform er, at der ikke er nogen sikkerhed for resultatet.

Aftaleformen er velegnet, hvis der er begrænset usikkerhed om hvad det kræver at levere leverancen, hvis der er stor tillid til leverandøren, samt hvis der primært er behov for ressourcer.

Hvad skal man så vælge ?  Konsulentsvaret er: Det kommer an på….  Der er som i mange andre forhold ikke en ”one-size fits all”.

Husk at fast pris rimer på fast indhold; en pris er aldrig mere fast end beskrivelsen af det der skal leveres!